Sidst opdateret: 6. august 2026
1. Dataansvarlig
Vinoary drives af:
Rehland ApS
CVR: 46212606
Email: support@vinoary.com
København, Danmark
2. Hvilke data indsamler vi?
Vi indsamler følgende persondata når du bruger Vinoary:
- Kontooplysninger: Email, navn (valgfrit)
- Vindata: Din vinkældersamling, ratings, noter, scanhistorik
- Tekniske data: IP-adresse, browsertype, enhedsinfo (via hosting-udbyder)
- Billeder: Fotos af vinetiketter du uploader til scanning
- Notifikationsdata: Push-subscription og notifikationshistorik
- Købsdata: Købshistorik, abonnementsstatus og app-bruger-ID (ved køb af abonnement)
2a. Venteliste til Android
Skriver du dig op til at få besked, når Android-appen udkommer, gemmer vi din e-mailadresse og hvilket sprog siden stod på. Det er ikke en konto — der oprettes ingen profil, og listen er ikke koblet til vindata.
- Formål: én besked, når Android-appen er tilgængelig. Vi bruger den ikke til andet.
- Retsgrundlag: dit samtykke, som du giver ved at skrive dig op (databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a).
- Opbevaring: adressen slettes, når Android-appen er udkommet og beskeden er sendt — eller før, hvis du beder om det.
- Sletning: skriv til support@vinoary.com, så fjerner vi dig fra listen.
3. Formål med databehandling
Vi bruger dine data til at:
- Oprette og administrere din konto
- Gemme og vise din vinsamling
- Genkende vine fra billeder via AI (Anthropic Claude)
- Berige vindata med AI-genererede estimater (pris, drikkevindue)
- Sende servicerelaterede emails om din konto (fx nulstilling af adgangskode, eller når din prøveperiode slutter og din adgang ændrer sig)
- Sende ugentlig kælder-rapport per email (kun med dit samtykke)
- Sende notifikationer om drikke-vinduer per email (kun med dit samtykke)
- Forbedre vores service
- Analysere brugen af tjenesten (produkt- og forretningsanalyse) for at forbedre og videreudvikle Vinoary
- Sende markedsføring om Vinoary og relaterede tilbud (kun hvis du har givet særskilt samtykke)
4. Retsgrundlag
Vi behandler dine data på følgende grundlag:
- Kontrakt: For at levere den service du har tilmeldt dig, herunder håndtering af køb og abonnementer
- Samtykke: For AI-analyse af dine vinbilleder, email-notifikationer og markedsføring
- Legitim interesse: For at forbedre og videreudvikle tjenesten (herunder produkt- og forretningsanalyse på pseudonymiserede eller aggregerede data) og for at forhindre misbrug
5. Databehandlere
Vi deler data med følgende tredjeparter, som behandler data på vores vegne:
- Supabase (USA): Database og autentifikation
- Anthropic (USA): AI-billedgenkendelse og berigelse af vindata (drikkevindue, smagsprofil)
- Perplexity (USA): AI-søgning til vindata-berigelse
- Resend (USA): Transaktionelle emails (password reset, notifikationer)
- Sentry (USA): Fejlsporing og ydelsesovervågning
- Vercel (USA): Hosting, serverinfrastruktur og anonymiseret brugsstatistik
- RevenueCat Inc. (USA): Håndtering af in-app-køb og abonnementsverifikation
Alle databehandlere overholder EU-US Data Privacy Framework eller anvender EU-godkendte Standard Contractual Clauses (SCC) som overførselsgrundlag.
6. Deling du selv slår til
Du kan vælge at dele din vinkælder eller en enkelt begivenhed fra din vinbog via et link. Deling er slået fra som udgangspunkt. Slår du den til, kan enhver med linket se de delte oplysninger uden at logge ind:
- Delt vinkælder viser: kældernavn, producent, vin, årgang, vintype, land, område, appellation, druesorter, dit etiketbillede, vores AI-beskrivelse, drikkevindue, modenhedsfase, prisestimat og antal flasker
- Delt vinbogs-begivenhed viser: begivenhedens titel og dato samt producent, vin, årgang, vintype, land, område, dit etiketbillede og modenhedsfase
- Deles ALDRIG: dine egne noter, dine købs- og salgspriser, din e-mail og din bruger-id
Vær opmærksom på, at prisestimat og antal flasker indgår i en delt vinkælder — den samlede værdi kan derfor udledes af enhver med linket. Linket kan ikke søges frem og optræder ikke i nogen offentlig oversigt, men modtageren kan sende det videre. Du kan slå delingen fra igen i appen, hvorefter linket holder op med at virke. Bemærk, at det SAMME link bliver aktivt igen, hvis du senere slår deling til på ny — vil du gøre et link permanent ubrugeligt, skal du kontakte os.
7. Opbevaring
Vi opbevarer dine data så længe din konto er aktiv. Ved sletning af konto:
- Kontodata slettes inden for 30 dage
- Vindata og scanhistorik slettes permanent
- Backups slettes inden for 90 dage
8. Dine rettigheder
Du har følgende rettigheder under GDPR:
- Indsigt: Få adgang til dine data
- Berigtigelse: Rette forkerte data
- Sletning: Få dine data slettet ("retten til at blive glemt")
- Dataportabilitet: Eksportere dine data (CSV-eksport tilgængelig)
- Indsigelse: Modsætte dig visse former for databehandling
- Tilbagetrækning: Trække samtykke tilbage
Kontakt os på support@vinoary.com for at udøve dine rettigheder.
9. Sletning af konto
Du kan slette din konto og alle tilknyttede data via Indstillinger i appen. Sletning er permanent og kan ikke fortrydes.
Kan du ikke logge ind, eller vil du se præcis hvad der slettes og hvad der gemmes anonymiseret, står det på /delete-account.
10. Cookies og statistik
Vinoary bruger kun teknisk nødvendige cookies til autentifikation og session-håndtering. Vi bruger p.t. ikke tracking- eller markedsføringscookies; ændrer det sig, opdaterer vi denne politik og indhenter dit samtykke, hvor det er påkrævet.
Vi indsamler to former for brugsstatistik: (1) anonymiseret, cookieless statistik via Vercel Analytics uden personlige data, og (2) produkt-analyse af din interaktion i appen (fx visning af abonnementssider), som er knyttet til din konto og bruges til at forbedre og videreudvikle tjenesten. Sidstnævnte deles ikke med tredjeparter til deres egen markedsføring.
11. Sikkerhed
Vi beskytter dine data med:
- Krypteret forbindelse (HTTPS/TLS)
- Krypteret database
- Adgangskontrol og autentifikation
- Regelmæssige sikkerhedsopdateringer
12. Ændringer
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik. Ved væsentlige ændringer informerer vi dig via email. Den seneste version er altid tilgængelig på denne side.
13. Børn og alderskrav
Vinoary er ikke rettet mod børn under 18 år. Vi indsamler ikke bevidst data fra personer under 18. Hvis vi opdager, at en bruger er under 18, sletter vi kontoen og tilhørende data.
14. Klage
Hvis du mener, at vi ikke behandler dine data korrekt, kan du klage til Datatilsynet: www.datatilsynet.dk
15. Kontakt
Spørgsmål om privatlivspolitikken kan rettes til:
Email: support@vinoary.com